Håndboldtips' temahæfter er en samling temahæfter, der - som navnet
antyder - beskæftiger sig med forskellige tematiske områder af
håndboldtræningen. De fleste af øvelserne har allerede været udgivet i
een af de 6 håndboldtipsbøger. Så hvis du allerede har alle disse bøger
i din reol, så behøver du strengt taget ikke dette hæfte, medmindre du
vil have alle de primære øvelser til træning af målvogtere samlet eet
sted, let og overskueligt. I dette, det fjerde hæfte i serien, har jeg
forsøgt at samle en stribe meget specifikke træningsøvelser for
målvogteren. Jeg har forsøgt at anvise en række brugbare øvelser - både
med og uden skytter - omkring emner som opvarmning, skudtræning,
bevægelse i målet, smidighedstræning, reaktionstræning m.m. Husk at
målvogtertræning ikke kun er en investering i målvogteren - men i hele
holdet!