Sheridan Le Fanu troede selv på spøgelser og andre overnaturlige væsner,
og det bidrager i høj grad til den ægte uhygge, der skinner igennem hans
mange gyserhistorier. Den berømteste af fortællingerne i "Timerne efter
midnat" er novellen "Grøn te", der er blevet kaldt 'en af de ti bedste
spøgelseshistorier, der er skrevet på engelsk', men flere af de andre,
for eksempel "Onkel Watson", gør "Grøn te" rangen stridig. Joseph
Sheridan Le Fanu (1814-1873) var en irsk gyser- og krimiforfatter. Han
blev født i Dublin og tilbragte de første år af sit liv i the Royal
Hiberian Military School, hvor hans far, Thomas Le Fanu, var feltpræst.
Allerede i 1836, da han var begyndt at studere jura, blev hans første
novelle, "The Ghost and the Bone-Setter" (Spøgelset og benbrudslægen)
offentliggjort i "Dublin University Magazine", og kort tid efter tog han
sin embedseksamen med glans. Til familiens sorg kom han dog aldrig til
at praktisere som advokat. Blandt Le Fanus berømteste værker er
vampyrfortællingen "Carmilla" og romanen "Onkel Silas".