Bogen rummer et helt livs arbejde med Sovjetunionen og Rusland.
Forfatteren (født 1938) har som historiker og slavist gennem 35 år
forsket og undervist i Ruslands historie ved Slavisk institut, Aarhus
Universitet. Bogen præsenterer viden, refleksioner, erfaringer samt er
hav af oplevelser fra studier og fra mere end 50 rejser. Til et område i
verden, der i geografi og mentalitet er os i Vesten både så nært og
alligevel så fjernt. Et livs arbejde med et enormt land og med et
imperium - der efter en omtumlet historie og efter mere end tre
århundreders eksistens gik i opløsning i 1991. Bogen rummer selvstændige
kapitler om Moskva og Skt. Petersborg. Desuden om den russiske provins,
om Kaukasus, Sibirien, Ukraine, Baltikum, Centralasien samt om Armenien,
Aserbajdsjan og Georgien. I forbindelse med Georgien en beretning om et
eksklusivt møde med murbrækkeren, udenrigsministeren og præsidenten
Eduard Sjevardnadse. Bogen afsluttes med et meget personligt præget
essay om forfatterens baggrund og om hans liv før vejen mod øst. Den er
skrevet i en causerende og letlæselig stil, der blander faktuelt stof
med det reflekterende og personlige. "Petersen forteller med innlevelse
og kjærlighed til land og mennesker. Bogens brede kulturelle
utgangspunkt bidrar til at leserne får et bedre grunnlag for å forstå
kompleksiteten og det motsetningsfylte i Russland. Det er resultatet av
en stor innsats som lærer og formidler af kunnskap. Underholdende.
Petersen nøyer seg ikke med at referere det han ser og tenker han folder
ut sine omfattende kunnskaper om historie og kultur med en entusiasme,
som river leserne med". Ingvild Broch, Tromsø, om net-udgaven af bogen i
Nordisk Østforum