Henrik Pontoppidan giver i fem forunderlige noveller et skarpt billede
af en lang række sociale forhold i Danmark omkring 1880. Vi møder de
fattige husmænd, de rige gårdejere, og præsterne som er noget for sig.
Mest forunderlig er måske historien om to forskellige strandinger. De
sker med mange års mellemrum, men ligheden er i grunden ganske
forfærdelig. Ved den sidste stranding befinder vi os endda i det, som
Pontoppidan et andet sted kalder for fremskridtets og humanitetens
århundrede.