Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og
hans lille roman "Isbjørnen", der er fuld af humor, er noget af det mest
finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk. Hovedpersonen er Thorkild
Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje
bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev
han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark,
blev landsbypræst og ... Det er en fantastisk historie, der fremrulles i
"Isbjørnen", og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk
kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild
Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg
havde fortalt om sine grønlandske oplevelser. Senere forskning har
godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i
Kongerslev 1857-74. Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke
selv har mødt sin hovedperson, og at hans formål var at skrive en god
fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.