Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trøstesløst billede af
husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk,
fattigdom og håbløshed er den daglige følgesvend. Vi hører om det
fattige barn, der begraves uden større dikkedarer, og vi møder den gamle
kone, som brutalt bliver kastet på fattiggården. For andre går det
egentlig den rigtige vej, men så kommer den brutale død, en uønsket
graviditet eller bristede håb og ødelægger det hele. Novellerne i denne
samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.