I denne romanbiografi følger Ingmar Bergman på indlevende vis sine
forældres møde, forelskelse og ægteskab fra de boede på præstegården i
Forsboda til de flyttede til Stockholm. Ingmar Bergman (1918-2007) var
en svensk teater- og filminstruktør, der med sine mange film og mere end
150 teateropsætninger igennem det meste af sin karriere vakte
international opsigt. Bergman skrev langt de fleste manuskripter selv og
udgav bøger indeholdende blandt andet filmmanuskripter ("Filmtrilogi"
fra 1963) og refleksioner over og repræsentation af sin kunst ("Persona"
fra 1967).