"Årbøgerne", Tacitus' sidste arbejde, dækker perioden fra Augustus
Caesars død i 14 e.v.t. Han skrev mindst seksten bøger, men bøgerne 7-10
og dele af bøgerne 5, 6, 11 og 16 mangler. Bog 6 slutter med Tiberius'
død og bøgerne 7 til 12 dækkede formodentlig Caligulas og Claudius'
regeringsperioder. De resterende bøger dækker Neros regeringstid, måske
indtil hans død i juni 68 eller indtil slutningen af det år for at få
forbindelse med "Historiebøgerne". Den anden halvdel af bog 16 mangler;
den slutter med begivenhederne i 66. Vi ved ikke, om Tacitus afsluttede
arbejdet; han døde, før han kunne afslutte sine planlagte beretninger om
Nerva og Trajan, og ingen optegnelser overlevede af arbejdet med
Augustus Caesar og begyndelsen af det romerske imperium, som han havde
planlagt at afslutte sit arbejde med. "Årbøgerne" er en af de tidligste
sekulære historiske tekster, der nævner Kristus, hvilket Tacitus gør i
forbindelse med Neros forfølgelse af de kristne.