Charlotte Peyk er mor til 3 børn, alle med allergi. Hendes første barn
viste sig efter fødslen at være allergisk over for både æg og mælk, og
da Charlotte selv er stærkt allergisk over for æg, manglede hun en
allergibagebog med forskelligartede opskrifter både uden æg og mælk.
Ideen opstod derfor til denne allergibagebog uden æg og uden æg & mælk.
Formålet med denne bog er, at opskrifterne skal være overskuelige og
lige til at gå til uden ekstra fremstilling af ægerstatningsmasse eller
indkøb i dyre specialforretninger. Bogens 80 opskrifter udspringer af
glæden ved at bage brød og kager uden æg og mælk og se, at de lykkes.
God fornøjelse!